onsdag den 26. marts 2008

Ting 12

Det er adskillige dage siden, jeg hentede trofæet, den smarte mp3, og jeg har også for længst installeret program og opladet afspilleren. Så nu må jeg tage mig sammen og få hentet noget netmusik. Det er ellers ingen mangelvare her i huset (i fast form altså). Det vælter ud af kister, skabe, skuffer og reoler.
Nå men jeg tager fat i Ians vejledning og kommer som langt som til Hent. Men der bliver ikke hentet noget som helst, kun følgende besked "Du har ikke udlån nok til at downloade kurvens indhold. Slet et eller flere numre eller albums og prøv igen", hvilket ikke giver nogen som helst mening. Jeg begynder at blive hidsig, men giver den online hjælpetekst en chance. Der står noget om at browseren skal indstilles til at tillade popup'er. OK, så retter jeg det. Samme resultat. Jeg logger ud og ind igen. Det hjælper ikke. Jeg begynder at brokke mig højlydt over den åndsvage fejlmeddelelse. Og det hjalp, for Anders kunne fortælle mig, at det nok betød, at biblioteket har opbrugt sin kvote i denne måned. Ja men, så skriv dog det. Nu pakker jeg sammen for denne gang. Forresten kunne jeg jo vil prøve deezer i stedet.

Ingen kommentarer: